Og vinderen blev Kirsti med bloggen
byKirsti. Kirstis favorit er det
gule jersey med brune aber. Jeg håber det og en masse andet lækkert stof finder hjem til dig inden længe. Send mig en mail på xo@xoeinding.dk, så bliver du begavet med et gavekort til fantastiske
Malika & Rosa. I andre kan i øvrigt stadig nå at være med i Kirstis fine giveaway lige
her.
Og så et lille tip til jer, der laver tilsvarende store giveaways med mange deltagere. Det er et afsindigt stort og tidskrævende arbejde at tælle alle lodder op for derefter at lade Random.org tage sig at udvælgelsesprocessen og så tælle igen eller notere undervejs, så derfor har jeg fundet på en alternativ metode, som letter arbejdet betydeligt. Jeg bruger stadig Random.org men se nedenfor, hvordan jeg gør det meget lettere og mindre tidskrævende at trække den
ene vinder ud af tusinde lodder, uden at det går mindre retfærdigt til.
Kopier samtlige kommentarer over i et Word dokument. Når der er mange kommentarer, vil det være nødvendigt at trykke 'indlæs flere' mange gange, før du får dem alle vist.
Noter dig, hvor mange sider dit færdige Word dokument fylder. Fx 41
sider i alt. Brug derefter random til at vælge et tal mellem 1 og 41. Nu
har du kun én side med kommentarer. Tæl lodderne på denne side sammen.
Fx 27 lodder i alt. Brug random til at vælge et tal mellem 1 og 27 og
tæl derefter ned til din vinder på den udvalgte side.
Nu har du fundet din giveaway-vinder med minimum tidsforbrug og besvær for dig men samtidig på en lige så retfærdig/tilfældig facon. ;) Jeg tjekker desuden altid, om min vinder har opfyldt de opstillede krav. Er det ikke tilfældet, trækker jeg en ny vinder ved at gennemføre ovenstående igen.