Jeg fik lige et par timers babyfri i eftermiddags, og de blev brugt på genbrugsshopping, og nøj, hvor fandt jeg mange lækre sager. Blandt andet retrostoffet/dugen på billedet herunder med grønne æbletræer. Det skal bruges til pudebetræk, applikationer mm.
Mine andre køb bestod hovedsageligt af retrostof, men jeg fik også en fin kedel til komfuret (kan sådan en mon bruges på glaskeramiske plader, når den egentlig er lavet til de ældre jernplader? - Ellers pyt skidt - den er flot nok til, at den kan nøjes med den ene funktion at stå til pynt). Derudover et par dækkeservietter i voksdug med retroblomster, som skal klippes i til babyprojekter og ikke mindst en lille fin bakke med udskårne hjerter. Og, nårh ja, 3 store kuglerunde balloner til mit
lampe-projekt - så mangler jeg bare blonderne :)
Og så vil jeg lige vise, hvad Freja gav mormor i fødselsdagsgave. Nemlig et fint indrammet fodaftryk.
 |
| Ramme fra Tiger og fingermaling fra Panduro |
Da jeg kom hjem fra min tur, blev jeg mødt af advarsel fra Faren om, at jeg ikke lige skulle gå ud på badeværelset. Freja havde nemlig præsteret noget så imponerede som at presse så hårdt under bleskift, at hun havde skudt remoulade-lort en meter ud i badeværelset og dermed ramt alt, hvad rammes kunne derude inkl. gulvet - på nær puslepuden selvfølgelig. Åh, hvilken fryd det er at være forældre, der så sent som i går fandt overskud til at gøre badeværelset rent for første gang i to uger... ;)
Hav en fortræffelig aften derude -Faren er taget til koncert, og jeg vil gå ud og skifte Frejas ble forberedt på det værste.